Ungecentrum

Juniormesterlære

Fra skoleåret 2025-2026 kan alle elever i 8. og 9. klasse vælge at komme i juniormesterlære. Det er eleven, der sammen med sine forældre, træffer beslutning om deltagelse i juniormesterlære.

Juniormesterlære er for elever, som ønsker at kombinere undervisning med praktik i en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb.

Når man går i juniormesterlære, har man 3 dage med undervisning og 2 dage om ugen med praktik i en virksomhed eller i praktiske undervisningsforløb på eks. EUC, ZBC eller FGU.

Man får undervisning i dansk, matematik, engelsk og naturfag, og man har mulighed for at vælge tysk

For at bestå folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære skal man​ opnå et karaktergennemsnit på mindst 2 i henholdsvis dansk og matematik i de bundne prøver (mundtlig dansk, skriftlig dansk og skriftlig matematik)​

Derudover skal man gennemføre en afsluttende evalueringssamtale om juniormesterlæreforløbet.​

Juniormesterlære giver adgang til ordinært EUD-forløb (uden eux)​. Hvis man ønsker en anden ungdomsuddannelse end en erhvervsuddannelse – som fx STX eller HHX – så er det stadig en mulighed.​ I så fald, skal man til en optagelsesprøve og samtale på den pågældende ungdomsuddannelse efter afsluttet juniormesterlære.

Juniormesterlæreklassen er placeret på 10. klasse Campus Køge. ​

​Klassekvotient på 18 (22)​

Løbende optag, hvis der er plads​

Elever kan optages én gang pr. skoleår

Hvis man går i specialklasse/specialskole er det muligt at komme i lokal juniormesterlære. Så bliver man i sin egen klasse, men ellers er de andre ting det samme som i Juniormesterlæreklassen.

For yderligere spørgsmål til juniormesterlære, så kontakt:

Skoleleder på Juniormesterlæreklassen: Mark Ersgaard Andersen Tlf. 51 52 71 78, mail: [email protected]

Eller besøg hjemmesiden: Juniormesterlære

Se også vedhæftede PowerPoint for yderlige information om juniormesterlære i Køge.

Mvh

/Nanna og Jeannette