Sidste Fredagsinfo inden sommerferien

Ungecentrum er kommet et godt stykke af vejen siden vi i oktober 2019 flyttede samme i et nyt bofællesskab. Som flere af jer ved holder jeg meget af udtrykket “ Ikke i rute, men på vej” som er fra en Minds of 99 sang – Ikke i rute – men helt klart på vej. For Ungecentrum er helt klart på vej. Der er sket mange ting i huset, i opgaveløsningen, i indsatsen, i sproget og i vores fælles tilgang til de unge. Det er ikke sikkert, at I selv bemærker det – men det gør vi i ledelsen. Vi skal træne vores koblingskompetence og vi skal fortsat være nysgerrige og optaget af at løfte opgaven sammen med de unge i sammenhæng og på tværs – når det giver mening. I kan ALLE være stolte af jeres arbejde og den energi i hver især ligger i arbejdet i Ungecentrum. Det er helt afgørende, at vi har dygtige medarbejdere og ledere der kan se meningen med opgaven og som har lysten, modet og engagementet til at arbejde og lykkes på tværs.

Jeg glæder mig til at se jer alle efter sommerferien.

Rigtig god sommer til jer og jeres familier.
Christel

Scroll to top