Ja. Der vil løbende blive fulgt op på udviklingen i Ungeløftet, blandt andet på de aktiviteter og samarbejder, der sættes i gang, og på bevægelsen for de unge i målgruppen.

Medarbejderne vil løbende blive orienteret om relevant status, erfaringer og næste skridt, så Ungeløftet kan udvikles og omsættes i praksis.

Indlægget Andet blev først udgivet på Ungecentrum.

Ja, for nogle unge kan det være realistisk, også selv om de har betydelige udfordringer. Det vil altid afhænge af den enkelte unges situation, ønsker og behov.

For nogle kan lønnede timer være ganske få timer om ugen og indgå som et lille, men vigtigt skridt mod arbejdsfællesskab, struktur og øget tro på egne muligheder. For andre vil andre indsatser være mere relevante som første skridt.

Lønnede timer skal ikke bruges som pres, men som en mulighed, når det giver mening for den unge.

Væksthusets analyser peger på, at lønnede timer kan bidrage til progression for aktivitetsparate borgere. Analysen vedrører ikke specifikt unge i Ungeløftets målgruppe, men giver relevant viden om potentialet i lønnede timer som beskæftigelsesrettet greb.

Læs mere: Potentialet i løntimer – Væksthuset og Lønner det sig at få løntimer på vejen mod job? – Væksthuset

Er forventningen, at alle unge skal have lønnede timer, også dem vi vurderer, ikke er klar?

Nej. Lønnede timer er en mulighed og et fagligt greb, ikke et mål for alle unge på samme tidspunkt.

Udgangspunktet i Ungeløftet er, at lønnede timer kan være relevante tidligere i et forløb, end vi traditionelt har tænkt. Men hvordan og hvornår det giver mening, skal altid bero på en konkret vurdering sammen med den unge.

For nogle vil få lønnede timer være et meningsfuldt næste skridt. For andre vil støtte, afklaring, praktik, fællesskaber eller andre indsatser være mere relevante først.

Hvordan får vi virksomheder og civilsamfund til at tage del i Ungeløftet?

Samarbejdet med virksomheder og civilsamfund kræver tid, tydelighed og vedholdenhed.

I Køge Kommune arbejder vi på at udvikle konkrete samarbejder, hvor virksomheder og lokale fællesskaber kan bidrage med muligheder, relationer og erfaringer for unge. Vores opgave er at gøre samarbejdet tydeligt og overskueligt og at understøtte både den unge og samarbejdspartneren undervejs.

Når samarbejdet er konkret og meningsfuldt, oplever vi, at flere gerne vil bidrage.

Hvordan får vi virksomhederne til at se værdien i at tage unge ind, også når de ikke bidrager fuldt fra start?

Det kan være en udfordring for virksomheder at tage imod unge, der har behov for en mere fleksibel opstart eller ekstra støtte.

Derfor arbejder vi i Ungeløftet med at skabe tydelige og understøttede samarbejder, hvor virksomheden ikke står alene med opgaven. For nogle unge kan en lille opgave, få timer eller et gradvist forløb være en god begyndelse.

Mange virksomheder vil gerne bidrage, når forventningerne er tydelige, opgaven er overskuelig, og de oplever, at kommunen tager ansvar for samarbejdet sammen med dem.

Indlægget Om lønnede timer og det virksomhedsrettede samarbejde blev først udgivet på Ungecentrum.

De interne tilbud er en del af den samlede ungeindsats og støtter den unge i at udvikle erfaringer og forudsætninger, der bringer den unge tættere på job, uddannelse eller arbejdsfællesskaber.

Det kan eksempelvis være gennem relation, struktur, konkrete aktiviteter, afklaring af ønsker og ressourcer eller støtte til at tage næste skridt. Tilbuddene erstatter ikke den ansvarlige medarbejders opgave, men bidrager ind i den unges samlede forløb.

Hvordan kan et internt tilbud støtte en ung på vejen mod praktik, job eller uddannelse?

Et internt tilbud kan støtte den unge i de praktiske og personlige skridt, der knytter sig til praktik, job eller uddannelse.

Det kan eksempelvis være forberedelse på opstart, støtte til kontakt med relevante aktører, hjælp til at fastholde aftaler eller støtte til at håndtere udfordringer undervejs.

Støtten tager udgangspunkt i den unges ønsker og skal bidrage til, at den unge udvikler større selvstændighed og tro på egne muligheder.

Er der allerede konkrete samarbejder med virksomheder og civilsamfund i Ungeløftet?

Ja. Flere virksomheder har allerede sagt ja til at være en del af Ungeløftet, og der arbejdes løbende med at udvikle samarbejder, som kan skabe nye muligheder for unge.

Efter sommerferien starter Startblokken, som er et samarbejde mellem DIF, HB Køge og Ungecentrum, hvor idrættens fællesskaber og virksomhedskontakter bringes i spil som vej til job, uddannelse og deltagelse for unge.

Derudover er der etableret et samarbejde med Køge Bibliotek om skriveworkshop for unge.

Medarbejdere i Ungecentrum skal fortsat følge de gældende arbejdsgange for koordinering og registrering af virksomhedskontakt i Virego, så vi bruger eksisterende virksomhedskontakter koordineret og skaber bedst mulig sammenhæng i indsatsen.

Indlægget Om samarbejder i Ungeløftet blev først udgivet på Ungecentrum.

Nej. Ungeløftet er ikke et særskilt tilbud eller en funktion, hvor man kan henvise en ung til vejledning, afklaring eller opfølgning.

Den medarbejder eller afdeling, der allerede arbejder med den unge, har fortsat ansvaret for den konkrete indsats og opfølgning.

Ungeløftet kan understøtte arbejdet gennem nye samarbejder, virksomhedsrettede muligheder, civilsamfundsaktiviteter og interne tilbud, som kan bringes relevant i spil i den unges forløb.

Er der medarbejdere, som arbejder særligt med Ungeløftet?

Ungeløftet er en fælles retning for hele Ungecentrum og ikke en ny afdeling eller et særskilt tilbud.

I opstartsfasen er der medarbejdere, som bruger en del af deres tid på at udvikle og understøtte arbejdet med Ungeløftet. Der arbejdes også med at etablere særlige funktioner og indsatser, som skal understøtte arbejdet med Ungeløftet på tværs af Ungecentrum.

Formålet er at skabe et bæredygtigt fagligt fundament, hvor viden, erfaringer og samarbejder forankres i Ungecentrum og kan bruges bredt i den samlede ungeindsats.

De særlige funktioner ændrer ikke ved, at ansvaret for den enkelte unge fortsat ligger hos den relevante medarbejder og afdeling, og at Ungeløftet ikke er en særskilt indsats, man kan henvise til.

Kan man få en job- eller virksomhedskonsulent fra Ungeløftet med til et møde eller til at stå for det virksomhedsrettede?

Der er ikke tilknyttet særskilte medarbejdere, som kan rekvireres gennem Ungeløftet.

Hvis en ung har behov for støtte eller afklaring i forhold til job eller uddannelse, skal kontakten ske gennem den relevante medarbejder eller indgang i Ungecentrum. Herfra vurderes det, hvem der konkret skal inddrages, og om muligheder eller samarbejder under Ungeløftet kan understøtte den unges forløb.

Hvordan adskiller Ungeløftet sig fra det, vi gør i dag?

Ungeløftet ændrer ikke vores kerneopgaver, men skærper den fælles retning for, hvordan vi løser dem.

Mange af de greb, der indgår i Ungeløftet, bruger vi allerede i dag. Forskellen er, at vi skal bringe dem mere systematisk og tidligere i spil på tværs af ungeindsatsen. Det gælder blandt andet fokus på job, uddannelse, lønnede timer, virksomhedsrettede muligheder og samarbejde med civilsamfund og lokale fællesskaber.

Ungeløftet er derfor ikke en ny metode eller et projekt ved siden af den almindelige drift. Det er en fælles ramme, der skal styrke retning og sammenhæng i de unges forløb.

Gør vi ikke allerede mange af de her ting i forvejen?

Jo. Mange af de greb, vi arbejder med i Ungeløftet, kender vi og bruger allerede i dag.

Ungeløftet handler ikke om at starte forfra, men om at styrke retningen i det, vi gør. Når vi samler arbejdet i en mere fælles tilgang, kan vi bruge de relevante greb tidligere og mere systematisk og skabe en mere sammenhængende indsats for de unge.

Hvad skal vi som medarbejdere gøre anderledes i hverdagen?

Vi skal i højere grad tænke muligheder for job, uddannelse, lønnede timer og deltagelse i fællesskaber ind tidligt i den unges forløb, når det er relevant.

Det betyder blandt andet, at vi:

• går med den unges egne ønsker og bruger dem som afsæt for det videre arbejde
• bringer job, uddannelse og arbejdsfællesskaber tidligere ind i de unges forløb
• ser lønnede timer som en mulighed for flere unge, også i mindre omfang
• bruger virksomheder, civilsamfund og lokale fællesskaber mere aktivt
• arbejder vedholdende og tværfagligt omkring den unge
• har fokus på løsninger, der holder i praksis og kan mærkes af den unge

Det betyder ikke, at alle medarbejdere skal løse de samme opgaver, eller at roller og ansvar forsvinder. Den enkelte medarbejder arbejder fortsat inden for sin funktion og sit ansvar, men med en fælles retning og blik for, hvilke muligheder der kan bringes i spil omkring den unge.

Indlægget Om Ungeløftet i praksis blev først udgivet på Ungecentrum.

Ungeløftet skal forankres i hele Ungecentrum og være en del af den samlede indsats for unge. Det er ikke en ny afdeling eller en særskilt indsats, som unge skal henvises til.

I opstartsfasen er der medarbejdere, som bruger en del af deres tid på at udvikle samarbejder, samle erfaringer og understøtte, at Ungeløftets principper bliver omsat i praksis.

Der arbejdes samtidig med særlige faglige funktioner og indsatser, som skal understøtte arbejdet med Ungeløftet. Funktionerne skal både kunne arbejde tæt med relevante unge og bidrage med faglig sparring, videndeling og udvikling af praksis på tværs af Ungecentrum.

Formålet er at skabe et bæredygtigt fundament, så viden, samarbejder og relevante faglige greb bliver forankret i organisationen og kan fortsætte som en del af den almindelige ungeindsats.

Ansvaret for den enkelte ungs forløb ligger fortsat hos den relevante medarbejder og afdeling. Ungeløftet ændrer derfor ikke ved, hvem der har ansvaret for den unge, men skal styrke de muligheder og faglige greb, der kan bringes i spil omkring den unge.

Hvordan skal jeg få tid til Ungeløftet ved siden af mine andre opgaver?

Ungeløftet skal ikke være et projekt ved siden af den almindelige drift, men en del af den måde, vi arbejder med de unge på.

Det betyder, at flere af de greb, vi allerede bruger, skal tænkes ind med en tydeligere fælles retning. Samtidig er det vigtigt, at vi løbende følger, hvordan opgaverne påvirker hverdagen, og hvor der er behov for prioritering, støtte eller justering.

Ungeløftet lykkes ikke ved, at den enkelte medarbejder løber hurtigere, men ved at vi bruger vores samlede muligheder mere målrettet omkring de unge.

Hvordan indgår IPS i Ungecentrum?

IPS indgår som et fagligt afsæt i arbejdet med Ungeløftet. Principperne understøtter blandt andet fokus på den unges egne ønsker, tidligt fokus på job eller uddannelse, tæt og vedholdende støtte samt samarbejde med virksomheder.

IPS skal ikke forstås som en ny særskilt organisering af hele Ungecentrum. De relevante principper skal bruges dér, hvor de giver mening i den konkrete indsats og inden for de forskellige medarbejderes roller og ansvar.

Skal vi have 100 procent IPS-konsulenter i Ungecentrum?

Nej. Alle medarbejdere i Ungecentrum skal ikke være IPS-konsulenter.

IPS-principperne skal bidrage til den fælles faglige retning i Ungeløftet, mens særlige funktioner kan arbejde mere målrettet med IPS i relevante forløb.

Det betyder ikke, at alle medarbejdere skal arbejde i en fuld IPS-funktion, eller at alle roller bliver ens. Medarbejderne har fortsat forskellige opgaver og faglige funktioner inden for den samlede ungeindsats.

Hvorfor har alle medarbejdere i Ungecentrum været på IPS-kursus?

Alle medarbejdere har været på IPS-kursus for at få et fælles fagligt afsæt for arbejdet med Ungeløftet.

Kurset har givet kendskab til principper, der kan understøtte arbejdet med blandt andet den unges egne ønsker, fokus på job og uddannelse, vedholdende støtte og samarbejde med virksomheder.

Kurset betyder ikke, at alle medarbejdere skal arbejde som IPS-konsulenter. Det skal bidrage til en fælles forståelse og retning på tværs af Ungecentrum.

Hvordan sikrer vi, at retningen og principperne omsættes i praksis?

Retningen bliver kun til praksis, når den bruges i de konkrete vurderinger og valg, vi træffer sammen med de unge.

Det kræver, at vi løbende deler erfaringer, følger op på udviklingen og bruger vores forskellige fagligheder ind i en fælles retning. Målet er ikke, at alle forløb skal være ens, men at unge møder en indsats, hvor retningen er tydelig, og mulighederne bringes relevant i spil.

Indlægget Om organisering, roller og fælles faglig retning blev først udgivet på Ungecentrum.

Ungeløftet er en national aftale, der skal hjælpe flere unge uden job eller uddannelse tættere på arbejdsfællesskaber, uddannelse og andre meningsfulde fællesskaber.

I Køge Kommune er Ungeløftet en fælles retning for ungeindsatsen. Det betyder, at vi på tværs af Ungecentrum og vores samarbejdspartnere arbejder mere målrettet med at skabe muligheder for job, uddannelse, lønnede timer og deltagelse i fællesskaber for de unge.

Ungeløftet er ikke en ny afdeling, et særskilt team eller et enkelt tilbud.

Hvem er målgruppen for Ungeløftet?

Målgruppen er unge mellem 15 og 29 år, som står uden job eller uddannelse, herunder:

• unge, der modtager en ydelse
• unge uden job, uddannelse og ydelse
• unge med begrænset beskæftigelse på op til 18 timer om ugen

I Køge Kommune er cirka 200 unge aktuelt omfattet af målgruppen.

Hvad betyder Ungeløftet for unge i Køge Kommune?

For den enkelte unge betyder Ungeløftet, at vi arbejder for at skabe en mere sammenhængende vej mod job, uddannelse eller deltagelse i fællesskaber.

Det kan eksempelvis betyde, at den unge tidligere i sit forløb får mulighed for at:

• undersøge job- og uddannelsesmuligheder
• få erfaringer fra en arbejdsplads
• starte i få lønnede timer, hvis det giver mening
• deltage i aktiviteter eller fællesskaber, der kan styrke vejen videre
• få støtte fra relevante samarbejdspartnere omkring sit forløb

Indsatsen tilpasses altid den enkelte unges situation, ønsker og behov.

Indlægget Om Ungeløftet blev først udgivet på Ungecentrum.

Der er i samfundet rigtig stor opmærksomhed på, hvilke tilbud der er for ungdomsuddannelse – og ikke mindst fra de unge der selv står, eller snart står, i den proces det er at vælge ungdomsuddannelse efter grundskolen.

Unge i Køge og Stevns er ingen undtagelse og derfor var interessen og spørgelysten stor ved uddannelsesmessen Tjek på Fremtiden, der igen var velbesøgt af kommunernes mange unge fra 7. til 10. klasse samt deres forældre. Det er svært at sætte tal på, men der var rigtig mange besøgende og stor aktivitet i messeområdet samt masser af gode oplæg.

Tjek på Fremtiden giver de unge og deres forældre mulighed for at møde rigtig mange ungdomsuddannelser fra vores område, samlet på et sted – samt andre uddannelser og virksomheder. UU Køge håber næste år at få flere lokale virksomheder med, som vil gøre sig synlige for fremtidige elever og lærlinge.

Et besøg på messen, der både indeholder oplæg og stande, giver lejlighed til at være nysgerrig på de mange veje der er – måske også retninger man ikke lige havde tænkt på.

Køges borgmester holdt åbningstalen, hvor hun talte om de unges forestående valgproces og huskede eleverne på, at vælge ud fra interesser og lyst, men også at besøge det der ikke lige var planlagt, så der var mulighed for positiv overraskelse. Marie Stærke huskede forældrene på at give plads til deres børn og rådede både elever og forældre til at holde et åbent perspektiv: “Vær åben – vær nysgerrig” – var et overordnet budskab.

Det kan være svært at turde stille sig nysgerrigt og opsøgende – og derefter gå ind i processen med at afgrænse, tilvælge og til sidst blive afklaret omkring valget af ungdomsuddannelse. Men elever og forældre var tydeligt engagerede og i dialog ved standende, som var kreative og spændende at besøge og hvor der flere steder, var mulighed for diverse aktiviteter.

Indlægget Fokus på valg….også af ungdomsuddannelse. blev først udgivet på Ungecentrum.

Mandag kl. 12:00 – 15:00

Onsdag kl. 12:00 – 15:00

Torsdag kl. 12:00 – 16.00

Indlægget Mulige tider for booking til Åben vejledning blev først udgivet på Ungecentrum.

Indlægget Åbningstider for telefonisk henvendelse blev først udgivet på Ungecentrum.