Ungecentrum

Om Ungeløftet

Hvad er Ungeløftet?

Ungeløftet er en national aftale, der skal hjælpe flere unge uden job eller uddannelse tættere på arbejdsfællesskaber, uddannelse og andre meningsfulde fællesskaber.

I Køge Kommune er Ungeløftet en fælles retning for ungeindsatsen. Det betyder, at vi på tværs af Ungecentrum og vores samarbejdspartnere arbejder mere målrettet med at skabe muligheder for job, uddannelse, lønnede timer og deltagelse i fællesskaber for de unge.

Ungeløftet er ikke en ny afdeling, et særskilt team eller et enkelt tilbud.

Hvem er målgruppen for Ungeløftet?

Målgruppen er unge mellem 15 og 29 år, som står uden job eller uddannelse, herunder:

  • unge, der modtager en ydelse
  • unge uden job, uddannelse og ydelse
  • unge med begrænset beskæftigelse på op til 18 timer om ugen

I Køge Kommune er cirka 200 unge aktuelt omfattet af målgruppen.

Hvad betyder Ungeløftet for unge i Køge Kommune?

For den enkelte unge betyder Ungeløftet, at vi arbejder for at skabe en mere sammenhængende vej mod job, uddannelse eller deltagelse i fællesskaber.

Det kan eksempelvis betyde, at den unge tidligere i sit forløb får mulighed for at:

  • undersøge job- og uddannelsesmuligheder
  • få erfaringer fra en arbejdsplads
  • starte i få lønnede timer, hvis det giver mening
  • deltage i aktiviteter eller fællesskaber, der kan styrke vejen videre
  • få støtte fra relevante samarbejdspartnere omkring sit forløb

Indsatsen tilpasses altid den enkelte unges situation, ønsker og behov.