Ungeløftet ændrer ikke vores kerneopgaver men måden vi løser dem på. Tilgangen betyder, at vi orienterer os anderledes og vægter virkelighedsorienterede greb som en del af den faglige praksis. Ungeløftet samler vores arbejde i en mere fælles retning, så vi løser opgaverne med et tydeligere og mere ensartet afsæt. Vi bygger på troen på at virkeligheden virker og bruger principperne som fælles pejlemærker. Ungeløftet er ikke en ny metode eller et projekt men en ramme der skal styrke sammenhæng og retning i unges forløb.

Ja, men ikke for alle på samme måde eller i samme tempo. For nogle kan lønnede timer handle om få timer om ugen. For andre kan det være mere. Målet er, at unge møder virkeligheden på en måde der giver mening for dem. Det handler ikke om pres, men om små skridt der er realistiske.

Forskning fra Væksthuset viser, at lønnede timer kan skabe progression for mennesker med store barrierer. En analyse peger på, at 22,7 procent af aktivitetsparate borgere med løntimer var i fuldtidsjob to år senere, mens 5,8 procent af sammenlignelige borgere uden løntimer opnåede det samme. Løntimer giver både anerkendelse og økonomisk råderum og kan være første skridt mod mere stabil tilknytning. Kilder: Potentialet i løntimer - Væksthuset: TRYK HER Lønner det sig at få løntimer på vejen mod job - Væksthuset: TRYK HER

Det er en opgave der kræver tid og vedholdenhed, og vi ved at det ikke altid er enkelt. Vi tror på at det kan lade sig gøre, når vi arbejder målrettet og struktureret med relationerne. Det betyder at vi skal være tydelige i vores forventninger, lette adgangen til samarbejde og være opsøgende på en måde der giver mening for virksomheder og civilsamfund. Ansvar opstår når samarbejdet er konkret, relevant og understøttet af os. Mange vil gerne bidrage, når rammerne er klare og vi viser, at vi står på samme side.

Som udgangspunkt skal alle unge have mulighed for at møde virkeligheden i en form der bringer dem videre. Vurderingen vil som altid være individuel, men vores udgangspunkt er, at virkeligheden virker. Virkelighedsorienterede elementer kan tilpasses alle forløb og indgå parallelt med den støtte den unge får. Det handler ikke om store skridt men om realistiske aktiviteter der skaber udvikling.

Vi arbejder med at bringe virkeligheden tættere på tidligere og i parallel med øvrige indsatser. Det kan være et kort møde, en mindre opgave eller et afgrænset forløb der giver mening for den enkelte unge.

Forskning fra Væksthuset viser, at virksomhedsbaserede afprøvningsforløb kan skabe fremdrift for personer der ellers vurderes langt fra arbejdsmarkedet. Deltagelse i en virksomheds daglige praksis kan give motivation og afklaring på en måde som traditionelle indsatser ikke altid skaber. Varige ansættelser opstår ofte efter støttede afprøvningsforløb hvor både kompetencer og samarbejdsrelationer afklares. Kilde Væksthusets Forskningscenter 2018: TRYK HER

Lønnede timer er et fagligt værktøj, ikke et mål i sig selv. Vores udgangspunkt er, at lønnede timer ofte kan give mening tidligere end vi traditionelt har tænkt. For mange unge kan få lønnede timer skabe motivation, struktur og afklaring og dermed være et vigtigt skridt videre.

Hvordan og hvornår lønnede timer er relevante, vurderes altid individuelt. For nogle unge vil lønnede timer være et tidligt og meningsfuldt greb. For andre vil andre indsatser give mere progression i starten.

I Ungeløftet arbejder vi med konkrete resultatmål for at øge unges tilknytning til uddannelse og job. Lønnede timer er ét af de greb der kan bidrage til den bevægelse – men det bruges kun der, hvor det giver reel værdi for den enkelte unge.

Jo. Mange af de greb vi arbejder med i Ungeløftet, kender vi og bruger allerede i dag. Ungeløftet handler ikke om at starte forfra men om at styrke retningen i det vi gør. Når vi

samler arbejdet i en mere fælles tilgang, arbejder vi mere konsekvent og med et tydeligere afsæt på tværs af funktioner. Det giver en mere sammenhængende indsats for de unge og gør det lettere at bruge de greb der virker, tidligere og mere systematisk.

Vi kommer til at arbejde ud fra et mere fælles afsæt i måden vi tilgår opgaverne på. Det betyder, at vi i højere grad driver opgaverne fremad der hvor de opstår, så unge oplever mere sammenhæng og mindre skift mellem indsatser. Arbejdet tager afsæt i de samme principper, så retningen bliver tydelig og mere ensartet på tværs af fagligheder.

Vores principper betyder også, at virksomhedsrettede elementer bliver en mere integreret del af arbejdet. Det ændrer ikke vores kernekompetencer, men udvider rammen for hvordan de bringes i spil. Alle skal kunne bringe virkeligheden tættere på og skabe muligheder og kontakt for de unge – i det omfang det giver mening i den konkrete opgave.

Det giver en mere sammenhængende hverdag for de unge og en tydeligere retning for vores fælles indsats.

Ungeløftet handler ikke om at lægge flere opgaver oveni, men om at ændre måden vi løser dem på. Når vi arbejder ud fra samme tilgang og principper, skaber det en mere ensartet retning og færre parallelle spor. Det betyder, at vi i højere grad driver opgaverne frem der hvor de opstår, og at vi bruger vores tid på det der giver mest værdi for de unge.

Lønnede timer, virkelighedsorienterede aktiviteter og tidlige greb er ikke noget der skal udføres af én bestemt faglighed. Det er et fælles ansvar, hvor vi alle bringer vores kompetencer i spil på nye måder. Det gør arbejdet mindre fragmenteret og skaber mere fremdrift uden at kræve flere ressourcer.

Når vi arbejder med Ungeløftet, handler det altså ikke om at gøre mere, men om at gøre det vi allerede gør, med en tydeligere retning og med greb der skaber udvikling tidligere i forløbene.

Principperne bliver kun til praksis, når de bruges aktivt i hverdagen. Det kræver, at alle der arbejder med de unge, bringer dem i spil i de konkrete situationer de står i, og lader dem være udgangspunkt for de valg og prioriteringer der træffes. Retningen er fastlagt gennem

Ungeløftet, men det er i den daglige kontakt med de unge, at principperne omsættes til handling.

Når principperne fungerer som fælles pejlemærker, bliver de et arbejdsredskab der skaber retning, sammenhæng og progression. Det handler ikke om identisk praksis, men om en fælles tilgang der gør vores arbejde mere tydeligt og konsekvent på tværs af fagligheder.

Det kan være en udfordring at engagere virksomheder i forløb med unge der ikke leverer fuld kapacitet fra start. Derfor er virksomhedsrelationer et prioriteret område i Ungeløftet. Der er afsat midler til netværksarrangementer og samarbejdsaktiviteter, som skal styrke relationerne og gøre det lettere for virksomhederne at se mulighederne i at have unge med i deres hverdag.

Der vil altid være virksomheder der ikke ønsker at deltage, og det er helt i orden. Samtidig oplever vi, at mange gerne vil være med, når samarbejdet er tydeligt, opgaven er afgrænset, og de mærker at vi tager ansvar for forløbet sammen med dem.

For at understøtte dialogen har STAR udarbejdet en samlet oversigt over de nationale virksomheder der bakker op om Ungeløftet, inklusive deres kontaktveje. Det gør det lettere at finde den rette indgang, også når en lokal afdeling ikke kender til samarbejdet eller er i tvivl om processen.

Når samarbejdet er konkret, genkendeligt og velunderstøttet, bliver det lettere for virksomhederne at se værdien - også når gevinsten ikke ligger i bundlinjen fra dag ét.