Ungecentrum

Ungepsykolgen

Samtaler for unge

Oplever du, at du ikke trives, at livet kan være svært af og til og at det bare ikke går væk af sig selv? Så kan du tage en samtale med ungepsykologen, Sarah.

Samtalerne med Sarah er uformelle og kan handle om alt imellem himmel og jord – det er helt op til dig, hvad du gerne vil eller ikke vil tale om. Sarah kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der vil være bedst for dig at snakke om, også selvom du måske ikke selv har en idé om det på forhånd.

Sarah har tavshedspligt og intet af det, I taler om sammen, vil blive sagt videre med mindre du selv ønsker det. Alle samtaler er anonyme og du skal ikke oplyse hverken dit fulde navn eller dit CPR-nummer på forhånd.

Ungepsykologen er for unge i alderen 15-25 år, som bor i Køge Kommune.

Om ungepsykologen

Sarah Winther er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og autoriseret af Socialministeriet. Hun har i en længere årrække arbejdet med børn, unge og familier i både kommunalt og psykiatrisk regi.

Sarah: ”I samtalen vil vi sammen forsøge at blive klogere på, hvad du søger hjælp til. Vi tager udgangspunkt i det, der er vigtigt for dig. Vi vil fokusere på at støtte dig i at håndtere dine udfordringer og reducere ubehag forbundet hermed samt fremhæve dine ressourcer og handlemuligheder”

Kontaktoplysninger

Ungepsykologen træffes bedst i telefonen alle hverdage 12-13

Telefon: 2371 8012