Går du i 6.-10. klasse?
Går du i 6.-10. klasse?
Klik herHar du afsluttet 9./10. klasse?
Har du afsluttet 9./10. klasse?
klik herGår du ikke i skole og/eller mangler du afklaring?
Åben vejledning
Om Ungdommens Uddannelsesvejledning
Nyttige links
UUV – Ungdommens UddannelsesVejledning – en del af Ungecentrum
Kollektiv vejledning gives til alle elever i 7. – 9. og 10. klasse
Kollektiv vejledning er klassebaserede (eller tilsvarende) vejledningsaktiviteter, som har til formål at forberede eleverne til valg af ungdomsuddannelse ved udgangen af 9. eller 10. klasse.
I den kollektive vejledning skal eleverne udfordres i deres forestillinger om valg af uddannelse og af job, så valg af uddannelse sker på et reflekteret og oplyst grundlag.
I den kollektive vejledning indgår
- Introduktion til optagelse.dk og processen frem mod ansøgning til ungdomsuddannelse, herunder studievalgsportfolien,
- Introduktion til ungdomsuddannelser, herunder uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.
- Introduktion til at arbejde med Uddannelsesguiden (ug.dk) og til eVejledning.
- Informationsmøder for elever og forældre.
Der skal være progression og differentiering i vejledningsprocessen, og vejledning skal understøtte elevens refleksioner over egne kompetencer og potentialer samt uddannelses- og erhvervsmuligheder.
UUV/ Ungecentrum underviser eleverne 7. – 9. klasse i 36 lektioner i folkeskolens § 7 emnefag Uddannelse og Job
Gruppevejledning og individuel vejledning
Gruppevejledning og individuel vejledning gives til elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse.
Den kommunale ungeindsats tilrettelægger vejledningen på en måde, der tager udgangspunkt i ikke-uddannelsesparate elevers særlige behov for vejledning. I tilrettelæggelsen vurderes konkret, hvordan gruppevejledning og individuel vejledning kan supplere hinanden. Hvor gruppevejledning med fordel kan anvendes for blandt andet at understøtte valgparathed hos den enkelte, benyttes denne.
Ud over kollektiv, individuel og gruppevejledning er der introduktionskurser i 8. klasse og brobygning i 9. og 10. klasse.
Vejledning efter grundskolen (15 – 30 år)
UUV/ Ungecentrum skal gennem en opsøgende indsats tilbyde vejledning til 15-24-årige, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, og som ikke i forvejen modtager vejledning fra kommunale jobcentre, socialforvaltningen eller andre myndigheder, der beskæftiger sig med unge.
Det gælder dog ikke unge, der er i lønnet beskæftigelse i mindst 20 timer om ugen.
Vejledningen af 15-24-årige unge tilrettelægges og prioriteres, så den opsøgende og opfølgende indsats især rettes mod unge, der skønnes at have behov for en særlig vejledningsindsats.
Unge under 18 år
Unge under 18 år har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, som fremgår af deres uddannelsesplan. Hvis de 15-17 årige ikke følger deres uddannelsesplan har UUV/Ungecentrum pligt til at kontakte dem inden for 5 hverdage og tilbyde dem en ny aktivitet efter senest 30 kalenderdage.
Vejledning ved risiko for frafald i uddannelse
UUV/ Ungecentrum skal i samarbejde med uddannelsesinstitutionen tilbyde vejledning til unge, der er i risiko for at afbryde et skole- eller uddannelsesforløb af mindst 3 måneders varighed.
Samarbejde med andre kommuner
UUV / Ungecentrum samarbejder med Solrød om vejledningen i grundskolen og med Stevns om den samlede vejledningsindsats.
Der er desuden et vejledningssamarbejde med Greve kommune omkring kollektive vejledingsprojekter og med vejledningen i Solrød efter grundskolen.
UUV træffes i Ungecentrum, Ølbycenter 53, 4600 Køge
Eller på områdets skoler, der alle har tilknyttet en vejleder.
Eller på web:
www.uuv.dk
Informationer om job og uddannelse:
Uddannelsesguiden: www.ug.dk